Niels Poulsen

 

Jeg elsker at danse!

Nogle gange undrer det mig, at det tog mig så lang tid at indrømme overfor mig selv, hvor vigtig dansen faktisk var for mig… Men, nu hvor jeg er sprunget ud, som danser, så har jeg besluttet at få det bedste ud af det!

Jeg startede med at danse linedance i 1996 og begyndte at undervise i 2000. Min base og mit hjertebarn er min lokale forening, Love-to-Dance Denmark (www.love-to-dance.dk), hvor jeg både underviser i linedance men også i danseteknik. Jeg elsker at undervise alle vores hold, uden undtagelse! Nogle af de facetter jeg vægter højt i min undervisning er, at vi har det sjovt og griner sammen, samt, at vi danser de fedeste danse til den fedeste musik!

Det meste af min tid går dog med at rejse Jorden rundt med min dans. Her er det primært mine egne koreografier jeg underviser i, men nogle gange underviser jeg også i danseteknik og afholder instruktørkurser.

Jeg startede med at koreografere i 2002. Jeg hørte et fedt nummer i radioen og med det samme begyndte jeg at forestille mig bestemte trin og bevægelser til musikken. Siden da har jeg bare kørt derudaf og koreograferet over 300 danse. Når jeg laver danse, forsøger jeg altid at nå ud til alle målgrupper/niveauer. Jeg forsøger at være så alsidig som mulig ved at anvende forskellig slags musik og lave danse, der repræsenterer forskellige stilarter. Vigtige elementer i mine danse er: 1) trin og musik passer til hinanden, 2) logisk body flow, 3) spændende/anderledes trin, 4) niveausætning og 5) at musikken passer til målgruppen.

Nogle af de danse, der har betydet mest for mig er nok nogle af nedenstående:

With these eyes (2005) – Intermediate Cha cha with me (2007) – Improver

I held your hand (2008) – Advanced 1-2-3-4 (2010) – Improver

Blue sky (2010) – Int/adv Something in the water (2011) – Beginner

Still got the blues (2011) – Intermediate Only girl (2011) – Intermediate

Lady luck (2011) – Int/adv I hope you find it (2013) – Int/adv

Extreme love (2015) – Intermediate You’re not the boss of me (2015) – Advanced

Ticket to the blues (2015) – Beginner Vampire city (2018) – Advanced

Secrets we keep (2018) – Int/adv Blaze of glory (2018) – Advanced

Train wreck (2021) – Improver Standing with you tonight (2021) – Advanced

Portland cha (2022) – Int/adv Devil in a dress (2022) – Intermediate

Ghosted (2023) – Intermediate I’ll never know (2023) – Advanced

Do it with passion (2024) – Intermediate Men on a mission (2024)

Foolish feelings (2025) No remorse (2025)

Nogle af de præmier/anerkendelser jeg har fået:

• Linedance Crystal Boot Award vinder 14 gange. Jeg har vundet som International instruktør, International koreograf, Mandlig personlighed, for adskillige af mine danse og sidste år blev jeg indlemmet i ’Hall of Fame’, der nok er den største internationale hæder man kan få!

• Vundet priser i Australien, Asien og USA adskillige gange.

• Årets danske instruktør og koreograf mere end 20 gange

• Årets internationale newline instruktør i 2008

• Danmarks første Linedance verdensmester i 2006 (UCWDC)

• Har trænet adskillige linedance verdensmestre

• Siden 2002 har jeg været ansvarlig for at uddanne instruktører i Danmark. De seneste 10 år har jeg også afholdt instruktørkurser i Sverige, Island, USA, Japan og Syd-Afrika